Reformationskoncert med Chr. IV Vokalensemble i Herlufsholm Kirke

Herlufsholm Kirke (åbner i google maps)

Om Herlufsholm Kirke

Christian IV’s Vokalensemble
Præsenterer en musikalsk fejring af reformationsjubilæet med ny og gammel musik.
Martin Luther: fra ”Lob und Preis de die löblichen Kunst Musica” Af alle glæder på denne jord, ej findes der så stor, som den jeg giver med yndig sang og mangfoldig instrumenters klang.

ChrIVVokalensemble

Martin Luther: uddrag forordet til Walters evangeliske sangbog 1524 ....heller ikke er det meningen med den evangeliske lære, at al kunst skal slås til jorden og forgå, som nogle forvendte mennesker foregiver, men jeg ser gerne alle kunster, og særlig musikken, i Hans tjeneste, der har givet og skabt den...

I 2017 fejrer vi 500 års jubilæum for reformationen, og Christian IV’s Vokalensembles otte sangere med dirigent Ruben Munk er i den anledning aktuelle med et program af musik, gennemsyret af reformationens ideer. Gammelt...

På programmet er komponister som Lassus, Praetorius, Hassler, Schütz og danske Mogens Pedersøn, samt andre mindre kendte komponister, der skabte den nye protestantiske kirkemusik. Det er skøn musik, der rummer en friskhed og karskhed og er direkte i sin kommunikation med lytteren. ...og nyt!

Jubilæet er også oplagt anledning til at bidrage til mængden af kirkemusik, hvor det forkyndte ord er i centrum, og derfor har Christian IV’s Vokalensemble bestilt et værk af komponisten Mikkel Andreassen (Vor Frelsers Kirke, Esbjerg). Værket tager udgangspunkt i en mosaik af tekster, der relaterer til kerne-begreber hos Luther. Teksterne er udvalgt i samarbejde med teolog Julie Damlund (Lundehus Kirke) og kredser om temaer som frihed, retfærdighed og troens gave. Martin Luther var, som det fremgår af ovenstående citater, utrolig begejstret for musik. Reformationens indførelse betyder ikke bare for kirkemusikken, at den for lov at bestå, men at dens funktion får et nyt og klart mål om at virke til evangeliets forkyndelse. Dette vil Christian IV’s Vokalensemble give en oplevelse af til denne koncert.

Sted Herlufsholm Kirke
Gratis adgang

Modtag vores nyhedsbrev